mandag den 8. november 2010

Så er årets julegave snart på trapperne


Stevns Før og Nu 2010 udkommer den 18. nov. Med i bogen får du en CD med Stevnssange indsunget af Sommerkoret under ledelse af Birte Rasmussen. Desuden medfølger et sanghæfte. CDén sælges ikke i løssalg.

Artiklerne i bogen spænder vidt, idet den rummer beretninger om rytteren, der forsvandt i St. Tårnby kro, om mordet i Varpelev, ligesom der bringes små sagn og nogle anekdoter. Der fortælles om Mandskoret, der fylder 100 år, om Falckstationen, Bøgeskovshavnen, Peder Syv og Apoteket. Der er også en beretning om dengang, der blev gjort et ihærdigt, men mislykket forsøg på at gøre Store Heddinge præstegård til museum.


For ligesom sidste år at undgå blanke sider, som uvilkårligt vil opstå, når bogens sidetal skal udgøre en helhed, har vi også i år valgt at gøre disse sider til fotosider. Emnet i år bliver: Billeder fra den gamle Vallø kommune

Illustrationer fra den nye bog