mandag den 23. marts 2009

Arkivalier efter Mogens Jørgensen

Mogens Jørgensen (Strøm) I 1978 modtog arkivet meget værdifuldt materiale efter Installatør Mogens Jørgensen, (Strøm) St. Heddinge.

Mogens Jørgensen var en ivrig amatørfotograf, og har foreviget mange begivenheder på Stevns på film og fotos.

Desuden stod han bag opførelsen af den nye biograf i St. Heddinge i 1942 (Snurretoppen).

Fotograferne i Vestergade

Blandt de arkivalier Lokalarkivet modtog fra Mogens Jørgensen, var et stort antal fotografiske glasplader, som stammer fra fotograf Olga Johansen - og hendes far Oscar Johansens (1922) og deres tid som fotografer i Vestergade. Senere flyttede Olga Johansen til Algade, og virkede som fotograf frem til begyndelsen af 60èrne.

På arkivet har vi ”fremkaldt” en del af disse glasplader. Flere af billederne er ”nye” for os. Vi har desværre ikke præcise datoer, så hvis nogen kan hjælpe os, vil det være velkomment.

Olga Johansens forretning i Vestergade, omkr. 1960

Olga Johansens forretning i Vestergade, omkr. 1960 - klik for større billede

Gjorslev Gods omkring 1920

Gjorslev Gods omkr. 1920lik for større billede

Rødvig Kro - ukendt årstal

Rødvig Kro - ukendt årstal - klik for større billede

Et udvalg af arkivalierne - Højerup

Stevns Klint med Højerup Kirke som skimtes mellem træerne øverst på klinten. Billedet er taget før 1928. Bemærk også hvor tydelige personerne på stranden fremgår.

Stevns Klint med Højerup Kirke før 1928 - klik for større billede Fiskerbåde trukket op på stranden ved klinten.

Fiskerbåde på stranden ved klinten - klik for større billede Højerup Gadekær - ukendt årstal

Højerup Gadekær - ukendt årstal Højerup efter 1912 - før 1928.

Højerup efter 1912 - før 1928 - klik for større billedeAltertavlen fra Højerup Kirke før 1928

Altertavlen fra Højerup Kirke før 1928

lørdag den 17. januar 2009

Fra dengang der fandtes vintre i Danmark

Utrolige snemængder ved Havrevænget 1979
Skovlet sti gennem snemasserne ved Havrevænget 1979
Var der ikke en gang hvor vinteren altid var hvid, i hvert fald mere hvid en grøn ?

Vi har på Arkivet fundet billeder om vintervejret forskellige steder på Stevns fra 1929 til 1985.

Som det fremgår af nogle af billederne, har vintervejr/sne også sin charme.

Når der tales vintervejr dukker sætningen: ” Kan du huske ”Vinterkrigen” 1978-79. Den står - meget naturlig - for mange som en af rigtig hårde snestorme.

Stevns hørte til et af de områder, sammen med resten af Sydsjælland, der blev hårdt ramt af snemasserne.
Jeg husker den selv temmelig godt, idet vi nytårsaften var 8 voksne samlet hos min bror og svigerinde på Hvedevænget i Bjælkerup. Min bror og min mand skulle hente 8 bestilte plankebøffer på Peters Restaurant (Højskolehjemmet).

På hjemvejen kom de ikke længere end til Hauberghave, her var Bjælkerupvej spærret af snemasserne, som den altid blev, når der kom snestorm. Det var før EGV boligerne blev bygget.
Der sad vi på Hvedevænget og ventede og ventede på maden, mens de sad på den anden side af snebunken med 8 bøffer. Vi fik bøfferne – om end lidt sent.

Vi bor på Havrevænget ud til åben mark mod N. Når sneen vælter ned, og der er en strid vind fra øst, er det helt sikkert, at vi får sne så ”hatten passer” omkring huset og i vores indkørsel.

Det er på sin vis flot og spændende, men også ”lidt” besværlig. ( se foto) I 1979 måtte vi have Brdr. Hansen til at fjerne snemasserne fra vores indkørsel. Vi havde ikke selv en jordisk chance for at komme til bunds i det. Skulle det smelte selv, er jeg bange for, vi ville nå langt hen på foråret.

Der er helt sikkert mange, der kan berette om lignende episoder.

Flere billeder fra "Vinterkrigen 79"

Fygning ved Storemark 1979 - klik for større billede
Store Mark vinter 1979 - klik for større billede
Store Mark vinter 79 - klik for større billede
Møllevej, Store Heddinge, vinter 79 - klik for større billede

Vinteren 1929

Snekastere i Hellested 1929

Snekastere i Hellested 1929 - klik for større billedeSkørengen 1929 - højt oppe på kæmpe snemasser af bjergformat

Skørengen 1929 - klik for større billede Rødvig Havn - overisning af fyret

Rødvig Havn 1929 - klik for større billedeJensine Sørensen, Holtuggård i slæde ved Store Heddinge Kirke ca. 1929

Jensine Sørensen, Holtuggård 1929 - klik for større billede