Vallø Lokalhistoriske Arkiv er nu også at finde på stevnsbloggen.
Arkivet er nemlig her i de sidste måneder kommet så langt med digitaliseringen af deres billeder, at nogle af dem nu kan lægges ud her på bloggen. Så endelig kan stevnsbloggen leve helt op til sit navn og være en arkivblog for hele Stevns Kommune.
Og Vallø lægger ud med en pudsig historie.
tirsdag den 22. december 2009
En skandaløs begravelse
Fra en avis notits fra 1884 (skrevet med gotiske bogstaver)
Ved en Begravelse paa Vraaby Kirkegaard Søndagen den 23de ds. foregik en i alt Fald i vor Tid uhørt Begivenhed, idet det viste sig, da Liget blev sænket ned i Graven, at denne var for lille.
Kisten maatte op igjen og en Mand ned for at gøre noget bedre Plads. Men Sagen var ingenlunde endt med det; der foregik langt værre Ting, som viser, hvor ligegyldig en Kirkeværge kan være.
Da nemlig Kisten efter en del Arbejde var kommen paa det tørre. Til ingenlunde behagelige Betragtninger for Følget, og efter nogen Snakken frem og tilbage skulde ned i Jorden igjen, sprang Rebene. Og Kisten styrtede ned, saa Liget kom til at staa paa Hovedet i Graven.
Nu blev det først rigtigt galt, og Kirkeværgen, Gaardejer Hans Nielsen i Vraaby, fik travlt med at hente ny Reb. Der blev atter heiset og halet, og Kisten kom op med Bunden i Vejret. Atter blev der talt en Del frem og tilbage og Kisten bragt paa ret Kjøl, og da viste det sig, at der var en stor Revne i Laaget, saa det var mærkeligt, at Liget faldt ud.
Man maatte saa til det tredje Gang, og endelig hjalp det. Kisten kom til at staa, som den skulde. Mærkeligt er det, at der ved samme Kirke ikke er ansat en fast Graver, som har at paase, at al Ting er i den Orden, som det skal være, da det jo viser sig, at Kirkeværgen er meget ligegyldig med sin Bestilling. Det maa formodentlig være af en art Sparsommelighedshensyn.
Nu vil jeg sluttelig henstille til vedkommende Autoriteter, om de vil tage sig af sagen, for at saadanne Ting ikke skal ske oftere til stor Forargelse for Familien og Følget.
Hellested Mølle, den 24de Marts 1884
Schiøz
Etiketter:
begravelse,
Vråby Kirke
søndag den 6. december 2009
Stevns Lokalhistoriske Arkiv mangler oplysninger til disse billeder
Vi mener at nedenstående billeder stammer fra et af i alt 3 arrangementer i forbindelse med 200 året for Stavnsbåndets ophævelse – altså fra juni 1988. Men er det rigtigt? Vi er ikke sikre. Hvor foregik dette optog, årstal og måske navne på nogen af deltagerne på billederne?
onsdag den 4. november 2009
søndag den 30. august 2009
Martin A. Hansen 100 år
Den 20. august var det 100 år siden, at Martin A. Hansen blev født. Det er blevet fejret og bliver det også fortsat ved forskellige arrangementer rundt omkring i landet.
Det kan bl.a. nævnes at Martin A. Hansen er valgt som årets forfatter af Danmarks Biblioteksforening, som står for Klassikerdagen.
Med sin stærke tilknytning til Stevns, hvor han hentede stof til mange af sine noveller og romaner, kan vi med rette sige "Martin A. Hansen og Stevns", ligesom vi siger "Steen Steensen Blicher og den jyske hede" og "Johannes V. og Himmerland".
I den forbindelse har Stevns Bibliotekerne udarbejdet en litteraturliste over hans forfatterskab.
Ved at klikke på billedet kan du se og bladre eller downloade listen her:
Etiketter:
litteraturliste,
Martin A. Hansen
torsdag den 18. juni 2009
Rødvig Bio - efterlysning af årstal
Vi mangler oplysninger om det eksakte årstal for etableringen af Store Heddinge Biografs "filial" i Rødvig. Vi ved kun, at det er efter 1907 og før 1925.Forretningenn til højre for Biografen var Brædders Skibsproviantereing.
Er der mon nogen der kan hjælpe os ? Svar på bloggen eller send det direkte til arkivet
Abonner på:
Opslag (Atom)


