
onsdag den 2. februar 2011
tirsdag den 1. februar 2011
Sognepræsten fra Haarlev og Himlingøje Sogne
Carl Diderik Lorentz Würtzen, f. 5/4 1799 i København, søn af Oberst Carl Gottfried von Würzen og hustru Valborg Lindam.Würzen blev Student i 1819, cand. theol. 29/4 1825, og 14/4 1826 kapellan i Dalby Thureby, ordineret 3/5 samme år.
21/9 1831 blev han kaldet til Sognepræsti Enderslev – Vraaby, hvorfra han 24/7 1846 forflyttedes til Haarlev – Himlingøje. Her virkede han så, til han tog sin afsked 21/2 1868. Død 3/6 1871.
Würzens enke stiftede 1874 et legat på 1000 rigsdaler (2000 kr.) hvis renter hvert år uddeles til 2 konfirmander fra Hårlev og 1 konfirmand fra Enderslev-Vraaby.
Etiketter:
Himlingøje,
Hårlev,
kapellan,
præst,
sognepræst
mandag den 8. november 2010
Så er årets julegave snart på trapperne

Stevns Før og Nu 2010 udkommer den 18. nov. Med i bogen får du en CD med Stevnssange indsunget af Sommerkoret under ledelse af Birte Rasmussen. Desuden medfølger et sanghæfte. CDén sælges ikke i løssalg.
Artiklerne i bogen spænder vidt, idet den rummer beretninger om rytteren, der forsvandt i St. Tårnby kro, om mordet i Varpelev, ligesom der bringes små sagn og nogle anekdoter. Der fortælles om Mandskoret, der fylder 100 år, om Falckstationen, Bøgeskovshavnen, Peder Syv og Apoteket. Der er også en beretning om dengang, der blev gjort et ihærdigt, men mislykket forsøg på at gøre Store Heddinge præstegård til museum.
Artiklerne i bogen spænder vidt, idet den rummer beretninger om rytteren, der forsvandt i St. Tårnby kro, om mordet i Varpelev, ligesom der bringes små sagn og nogle anekdoter. Der fortælles om Mandskoret, der fylder 100 år, om Falckstationen, Bøgeskovshavnen, Peder Syv og Apoteket. Der er også en beretning om dengang, der blev gjort et ihærdigt, men mislykket forsøg på at gøre Store Heddinge præstegård til museum.
For ligesom sidste år at undgå blanke sider, som uvilkårligt vil opstå, når bogens sidetal skal udgøre en helhed, har vi også i år valgt at gøre disse sider til fotosider. Emnet i år bliver: Billeder fra den gamle Vallø kommune
torsdag den 21. oktober 2010
Kom til ”Arkivernes Dag” lørdag den 13. nov. 2010

Årets tema er: Vejr og Klima
Både Vallø Lokalhistoriske Arkiv og Stevns Lokalhistoriske Arkiv deltager i samarbejde med landsarkiverne for Danmark i arrangementet, Arkivernes Dag.
På Hårlev Bibliotek samt i lokalarkivet vil der være en udstilling i tekst og billeder omkring årets emne: Vejr og Klima. Arkivet holder ekstraordinært åbent fra kl. 10 - 13
På Hårlev Bibliotek samt i lokalarkivet vil der være en udstilling i tekst og billeder omkring årets emne: Vejr og Klima. Arkivet holder ekstraordinært åbent fra kl. 10 - 13
(Se åbningstider for SLA længere nede på siden)
Alle er hjerteligt velkomne.
Der vil for de besøgende blive udskænket en lille forfriskning. Endvidere vil der være rig mulighed for at få en uformel snak med lokalarkivets medarbejdere, som fortsat er i besiddelse af et stort antal foto’s, hvortil vi mangler oplysninger som personnavne, begivenheder, sted, år m.v.
Husk lokalarkivets vigtigste opgave er: at bevare fortiden for fremtiden, hvorfor vi gerne modtager jeres arkivmateriale som foto’s, skrevne beretninger m.v. fra lokalområdet. Materiale vedrørende andre lokalområder modtages også, men vil efterfølgende blive videresendt til rette lokalarkiv.
Lokalarkivets leder Jørgen Holstein vil gerne give Stevnsbloggens læsere følgende opfordring: Såfremt du, kære læser, er i besiddelse af dramatiske eller udramatiske foto’s eller tekst omkring vejr og klima i lokalområdet, vil vi meget gerne låne dette.
Materialet vil efterfølgende kunne bruges i vor udstilling. Efter brug vil det lånte materiale selvfølgelig blive tilbageleveret til dig.
Foto eller tekst kan bl.a. omfatte emner som: ekstraordinær oversvømmelse, lyn, isskruninger, voldsom storm (f.eks. den fra 1999), større snefald, snerydning m.v.
Kontakt: Vallø Lokalhistoriske Arkiv, Bredgade 1, Hårlev
Abonner på:
Opslag (Atom)












