onsdag den 18. juni 2008

Stevnsfortet åbner 1. juli

Se og hør videoenNu er det snart ganske vist. Stevnsfortet åbner for offentligheden som koldkrigsmuseum den 1. juli.

I dag hvor angsten for en altødelæggende atomkrig mellem øst og vest under den kolde krig er afløst af frygten for vilkårlig terror, kan det være svært at forstå betydningen og vigtigheden af Stevnsfortet og dets tidligere funktioner.

Men de af os der enten var børn eller voksne under den kolde krig husker alt for godt, hvordan verden holdt vejret i angst under f.eks. Cubakrisen i 1962.

Det blev det tidspunkt, hvor jeg som lille pige for første gang rigtig forstod, at verden ikke var et sikkert sted at leve. Jeg husker især stemningen på min skole – en usædvanlig fortættet stilhed på gangene og i klasseværelset, hvor lærerne var underlige og mærkeligt fraværende i deres måde at undervise os på. Også i mit hjem kunne det mærkes. Mine forældre var helt klart bange.

Tydeligt står også de mange angstprovokerende artikler i avisen, som jeg lige var begyndt selv at læse på det tidspunkt. Side op og side ned om hvordan man skulle forholde sig, hvis der skulle falde en atombombe.

Det gik hen og blev til lang tids natlige mareridt om krig og ødelæggelser.

Så Stevnsfortet som et koldkrigsmuseum har så sandelig sin berettigelse – og jeg ser frem til et besøg.

Lån bøger om Stevnsfortet:
Stevnsfort som arbejdsplads af Henny Tønner Pedersen

Erindringer fra min tjeneste på Stevnsfortet af Frede Aagren i Stevns før og nu, bd. 3

Links:
Østsjællands Museum
Her finder du lidt om fortet, link til artikel i Dagbladet og indslag i DR

Stevnsfortets egen hjemmeside

Stevnsfortet - Danmarks sidste fort
En bog om fortet i pdf-format

Stevnsfortet, kalk og koldkrig

torsdag den 22. maj 2008

Udstilling på Store Heddinge Bibliotek om Rødvig Havn


I forbindelse med "Store Heddinge by Night" onsdag den 4/6 udstiller lokalarkivet billeder af Rødvig Havn gennem tiden på biblioteket. Der fremvises også en gammel film fra indvielsen af fiskerihavnen i 1943 (filmen kan også ses her på siden). Vi vil på denne dag være til stede på biblioteket fra kl. 14 - 22, og svarer naturligvis gerne på spørgsmål fra alle.

Billederne vil kunne ses på biblioteket i hele juni måned.

Hent Rødvig Havn (privathavn) i høj opløsning

Den første skibsbro i Rødvig

Den første skibsbro blev anlagt ved Rødvig skanse af kammerherre P.B. Scavenius i 1843. Hermed var begyndelsen gjort til havneanlægget i Rødvig, og samtidig sattes en udvikling i gang, der er fortsat helt op til vor tid.

Hent tegning af skibsbro fra ca. 1850 i stort størrelse

Lang venten på ny fiskerihavn

I 1918 blev det besluttet at arbejde på udbygning af en ny fiskerihavn. Det skulle vise sig at blive en lang og besværlig sag, der først fandt sted 25 år senere. Der var flere årsager til forsinkelsen - bl.a. 1. verdenskrig - dårlige tider for fiskeriet - og det var svært at skaffe de nødvendige midler.

Først i 1939 blev der pustet nyt liv i havnesagen, og de fornødne midler blev samlet ind. Den 27. maj 1943 var målet nået. Fiskerihavnen kunne indvies, og en "menneskealders" kamp for den nye havn var slut.

Du kan læse meget mere om Rødvig Havn i "Stevns før og nu":

bind IV side 59 - 82
bind V side 23 - 39
bind VI side 67 - 83
og bind VII side 139 - 160

Alle bøgerne udgives af Stevns Lokalhistoriske Arkiv. Bøgerne kan også lånes på biblioteket.


Hent billede af coastere i stor opløsning

Hent Rødvig Havn 1914 i stor opløsning

Film fra indvielsen af fiskerihavnen den 27. maj 1943

Indvielsesdagen blev en festdag med fremmøde af den daværende kronprins Frederik. Han blev ledsaget af amtmand Toft - og kroejer Christiansen bød velkommen. Ministeren for offentlig arbejder Gunnar Larsen, bragte regeringens lykønskninger.

Klik på billedet og se filmen:

mandag den 28. april 2008

Kvindevalgretten – jubilæumsår

I år er det 100 år siden, kvinder fik kommunal valgret i Danmark.

Valgloven, der gav kvinder adgang til at deltage i lokalvalg, blev vedtaget den 20. april 1908. Året efter blev 127 kvinder stemt ind ved valget den 12. marts. De første kvinder fik tilsammen lidt over 1 % af pladserne. Flest i hovedstaden, hvor 10 kvinder tegnede sig for hele 17,5 %, mens samtlige jyske sognekommuner med 23 kvinder nåede op på 0,5 %.

Se også bibliotekets tema om kvindevalgretten.