Det er blevet høsttid

I dag kan en mark ved hjælp af diverse maskiner høstes, bundtes og køres i hus på en dag. Sådan forholdt det sig ikke just i begyndelsen af forrige århundrede. Høsten var et meget fysisk og slidsomt arbejde som involverede mange mennesker


Tærskemaskinen var dog allerede opfundet, men var for dyr for mindre brug under 12 ha. Men ved at gå sammen og danne såkaldte tærskeselskaber fik disse brug også del i tidens nye teknologi og arbejdet med høsten blev noget lettere.

Tærskemaskinen var en dampmaskine – også kaldet en lokomobile monteret på 4 hjul. Der fandtes selvkørende lokomobiler, men de almindeligste var hestetrukne – så et vådt og fedtet efterår var ikke helt uproblematisk.

Det var ikke en helt enkelt ting at betjene. Det tog mellem en og to timer at få damptryk ved opfyring. Vandforbruget var også af en vist omfang, og dertil kom en flittig smøring.

Fyrbøderen var en vigtig person. Han mødte ind ved 5-tiden for at fyre op under kedlen, så alt var klart til at div. medhjælpere mødte ind. Alt i alt skulle lodsejeren skaffe 11-12 mand, ofte naboer der så hjalp hverandre de næste dage, mens maskinen var i nabolaget.

Husmoderen fik også en travl dag med alle disse mennesker på kost. Kl.7 var der kaffe til hele selskabet – ved 9-tiden fik de frokost. ”Smøretid” for både maskiner og folk var kl. 10.30. Middag var kl. 12 med 2 varme retter – kl. 14 var det ”smøretid” igen og endelig ved 16-tiden blev der sluttet af med kaffe og hjemmebag.



Du kan læse meget mere om Tærskeselskaber på Stevns og et stemningsbillede af en damptærskning i 1935 i: Stevns før og nu, bd. 3 side 67.

At finde en P-plads anno 1907

Vore dages velkendte problemer med at finde en egnet p-plads er ud fra dette herlige billede ikke bare forbeholdt nutiden.

Stedet er Grønvolds Gård i Store Heddinge - der hvor "Kop og Kande" og "Super Spar" har til huse i dag - og anledningen menes at være en valgdag.

Det har virkelig krævet en vis organisation at placere de mange hestevogne på rad og række. Så må man bare håbe, at ejeren til en af vognene midt i rækken ikke fik en pludselig lyst til at tage hjem!

Og vi kan være glade for, at det ikke er sådan man parkerer i dag.

Stevnsfortet åbner 1. juli

Nu er det snart ganske vist. Stevnsfortet åbner for offentligheden som koldkrigsmuseum den 1. juli.

I dag hvor angsten for en altødelæggende atomkrig mellem øst og vest under den kolde krig er afløst af frygten for vilkårlig terror, kan det være svært at forstå betydningen og vigtigheden af Stevnsfortet og dets tidligere funktioner.

Men de af os der enten var børn eller voksne under den kolde krig husker alt for godt, hvordan verden holdt vejret i angst under f.eks. Cubakrisen i 1962.

Det blev det tidspunkt, hvor jeg som lille pige for første gang rigtig forstod, at verden ikke var et sikkert sted at leve. Jeg husker især stemningen på min skole – en usædvanlig fortættet stilhed på gangene og i klasseværelset, hvor lærerne var underlige og mærkeligt fraværende i deres måde at undervise os på. Også i mit hjem kunne det mærkes. Mine forældre var helt klart bange.

Tydeligt står også de mange angstprovokerende artikler i avisen, som jeg lige var begyndt selv at læse på det tidspunkt. Side op og side ned om hvordan man skulle forholde sig, hvis der skulle falde en atombombe.

Det gik hen og blev til lang tids natlige mareridt om krig og ødelæggelser.

Så Stevnsfortet som et koldkrigsmuseum har så sandelig sin berettigelse – og jeg ser frem til et besøg.

Lån bøger om Stevnsfortet:
Stevnsfort som arbejdsplads af Henny Tønner Pedersen

Erindringer fra min tjeneste på Stevnsfortet af Frede Aagren i Stevns før og nu, bd. 3

Links:
Østsjællands Museum
Her finder du lidt om fortet, link til artikel i Dagbladet og indslag i DR

Stevnsfortets egen hjemmeside

Stevnsfortet - Danmarks sidste fort
En bog om fortet i pdf-format

Stevnsfortet, kalk og koldkrig

Udstilling på Store Heddinge Bibliotek om Rødvig Havn

I forbindelse med "Store Heddinge by Night" onsdag den 4/6 udstiller lokalarkivet billeder af Rødvig Havn gennem tiden på biblioteket. Der fremvises også en gammel film fra indvielsen af fiskerihavnen i 1943 (filmen kan også ses her på siden). Vi vil på denne dag være til stede på biblioteket fra kl. 14 - 22, og svarer naturligvis gerne på spørgsmål fra alle.

Billederne vil kunne ses på biblioteket i hele juni måned.

Hent Rødvig Havn (privathavn) i høj opløsning

Den første skibsbro i Rødvig

Den første skibsbro blev anlagt ved Rødvig skanse af kammerherre P.B. Scavenius i 1843. Hermed var begyndelsen gjort til havneanlægget i Rødvig, og samtidig sattes en udvikling i gang, der er fortsat helt op til vor tid.

Hent tegning af skibsbro fra ca. 1850 i stort størrelse

Lang venten på ny fiskerihavn

I 1918 blev det besluttet at arbejde på udbygning af en ny fiskerihavn. Det skulle vise sig at blive en lang og besværlig sag, der først fandt sted 25 år senere. Der var flere årsager til forsinkelsen - bl.a. 1. verdenskrig - dårlige tider for fiskeriet - og det var svært at skaffe de nødvendige midler.

Først i 1939 blev der pustet nyt liv i havnesagen, og de fornødne midler blev samlet ind. Den 27. maj 1943 var målet nået. Fiskerihavnen kunne indvies, og en "menneskealders" kamp for den nye havn var slut.

Du kan læse meget mere om Rødvig Havn i "Stevns før og nu":

bind IV side 59 - 82
bind V side 23 - 39
bind VI side 67 - 83
og bind VII side 139 - 160

Alle bøgerne udgives af Stevns Lokalhistoriske Arkiv. Bøgerne kan også lånes på biblioteket.


Hent billede af coastere i stor opløsning
Hent Rødvig Havn 1914 i stor opløsning