fredag den 18. november 2011

Så er årets julegaveide på vej

Stevns Før og Nu 2011

Endnu engang er det lykkedes for kommunens to lokalarkiver i fællesskab at færdiggøre et nyt bind af ”Stevns før og nu”. Også i år spænder artiklerne vidt.

Der er artikler om Solgårdsparken, Vråby skole, Valløbåden og Boesdal. Der er en beretning om en nedskydning af en bombemaskine i 1943 og om trommeslageren i Store Heddinge, og man kan læse flere små anekdoter og om en bedragerisag i Store Heddinge. Der fortælles om Klintekongens kammer i Store Heddinge kirke, om en lensmand på Højstrup, der led en grusom skæbne, og om Rødvig både- og skibsbyggeri samt om smedemester Niels Petersen. Der er yderligere en historie om en juleaften i skovhytten.

Der er en billedserie med forretninger som har været eller i Store Heddinge og Hårlev.

Med i år er en DVD, med 6 små videoklip, 3 lydfiler og 2 billedserier.