I "Dagbladet" kunne man i februar 1980 læse om:
Rejsebogsforfatteren, journalisten, tegneren, og kosmopolitten Hakon Mielche (21/10 1904 – 22/10 1979) boede gennem mange år i Rødvig i kortere eller længere perioder. Han havde også en bolig i Schweiz.
Selv om han drog ud i den store verden på nye opdagelser, havde han erklæret Stevns sin kærlighed, og vendte altid tilbage.
I Rødvig satte Hakon Mielche sig varige minder gennem festlige tegninger på bl.a. Vodbinderiet og Havnekontoret, som endnu kan ses på disse bygninger. En gård på Rødvigvej fik en festlig gavl ud mod vejen, der viste lidt om gårdens dyrehold.
Turen kom også til Store Heddinge, og i det daværende Stevns Bryggeris vindue i Algade havde han foreviget ”Kongeriget Stevns”, med alt hvad det rummer af symboler, og på den anden side Stevnsåen og Tryggevælde Å, har man Kongeriget Danmark.
Alt sammen festligt og fornøjeligt, selv om vi vel på Stevns lever i et interregnum – det latinske ord for en tid uden konge. For i rækken af klintekonger er der blevet et hul.
Stevns Turistforening kårede engang en Klintekonge hvert år, men i de seneste år har det knebet med at samle tinget til kongehyldning, og den senest valget Klintekonge fhv. Forstander Helge Markvardsen er om ikke draget i landflygtighed, så dog flyttet til Fyn. Og her har Klintekongen ikke et ord, at skulle have sagt.
En del kan sikkert huske ”maleriet” fra bybilledet. Det var meget farvestrålende. Desværre kan det ikke gengives i farver, da man meget sjældent brugte farvebilleder i aviserne dengang, så her kan det kun fremstå i grå toner. Hvor ”maleriet” befinder sig i dag ved vi ikke på Lokalarkivet.
Når der var plads, brugte han det daværende Rødvig Stenindustri som ”atelier” til sine arbejder. Figurerne der sidder på bygningerne i Rødvig er udskåret i ca. 1 cm. tykke fiberplader.
På billedet ser du Hakon Mielche som bl.a. deltog i Galathea 2 ekspeditionen fra 1950-52.
Han ses her til højre sammen med Kommandør Svend Greve og ekspeditionsleder dr. Anton Bruun.”
Se hvilke bøger du kan låne på Stevns Bibliotekerne af Hakon Mielche
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar