søndag den 24. maj 2009

Danmarks mindste gade

Trianglen ca. 1920 - klik for større billedeDanmarks mindste gade er ca. 165 cm. lang og ligger på hjørnet af Rengegade og Vestergade.

Der har gennem årene været forskellige forretninger i ejendommene.

I dag tilhører den Avodan - Advokaterne.

Foretningen PAX nederst til højre i billedet eksisterede til midt/sidst i 60érne, og handlede med alt fra legetøj til aviser-ugeblade -tobak o.s.v.

5 kommentarer:

Kurt C. sagde ...

I "Trianglen" (som vi i vores familie opfattede som et hus og ikke som en gade) på hjørnet af Vestergade og Rengegade drev min onkels søster Kristine (eller Kirstine) Nielsen i mange år en broderiforretning med tilbehør og materialer til broderi og syning. Jeg husker den lille forretning fra årene under og efter Anden Verdenskrig, hvor min mormor, som boede i Vestergade 25, var kunde.

Poula Backs.SLA sagde ...

Hej Kurt

Tak for dit indlæg.
Jeg tror du har ret i, at "gaden"
- også i dag - bliver betragtet som en ejendom. Jeg mindes der var en forretning i 60érne, men ikke hvilken forretning. Men sjovt allivel, at vi har Danmarks mindste gade.

Venlig hilsen
Poula Backs

Kurt C. sagde ...

Henne på hjørnet af Vestergade, lige overfor Trianglen, havde sagfører (Ors.?) Hoffmeyer kontor i årene efter 2. Verdenskrig.
Ved nogen noget om Konditori Hinge? Min mor var i huset der og ekspederede også ii både forretning og restauration omkring 1920.

Jørgen Schrecker sagde ...

Trianglen er ikke et officielt vejnavn, uanset at der er opsat et skilt. Men meget sjovt :-)

Kurt C. sagde ...

I fortsættelse af indlæg af 12.august 2009: Kristine Nielsens familie må rumme en historie. Forældrene var så vidt jeg ved gårdmandsfolk et sted på Stevns. K.N.'s ene bror, min onkel Johannes, har truffet min faster Anni et sted i nærheden af Hellested, hvor hun var i huset, og de blev gift for 80-90år siden og flyttede til København. Onkel Johannes fik godt fast arbejde (svært at opdrive på den tid) som måleraflæser ved Københavns Belysningsvæsen. Jeg kan huske, at han kom i vores hjem i Skotterupgade og tømte boksen i gasmåleren for 25-ører. Johannes og Anni boede i en beskeden toværelsers lejlighed på Solitudevej.
En anden bror, Niels, var uddannet arkitekt og var i mange år tilsynsførende ved Kyndbyværket. Der må altså have været midler til at financiere en akademisk uddannelse, og jeg undrede mig allerede som barn over, hvorfor onkel Johannes endte i den nederste ende af Københavns Belysningsvæsen, mens broderen fik en højere uddannelse. Der blev jo da også sørget for, at den ugifte søster blev etableret i en lille forretning.
Begge brødre med koner samt min faster Henny og onkel Georg var faste medlemmer af familiens kortsjak, som mødtes en gang om ugen hver vinter i 40-erne og 50-erne til Bridge hos hinanden på omgang. En arkitekt, en maskinarbejder og en måleraflæser - samt onkel Georg, som var chauffør hos S.Seidelin, renseri og vaskeri. Georg blev senere frimurer - tjenende broder - og portner i Frimurerlogen på Blegdamsvej med tjenestebolig lige ved siden af den pompøse indgangsportal - et betydeligt skridt op ad den sociale rangstige.
Min farfar var skomager i Hellested. Huset ligger der endnu, og da jeg besøgte det sammen med min far hver sommer gennem hele barndommen, kunne man stadig skimte det håndmalede skomagerskilt på muren. Der har ikke været meget at slå til side med. Min fars 4 søstre kom ud at tjene, men min far fik en uddannelse som smed på Bjælkerup Jernstøberi og Maskinfabrik, hvor han udover en beskeden løn fik kost og logi, og mester betalte også for Teknisk Skole i Store Heddinge.

I øvrigt kan oplyses, at min morfar, Peter Madsen, var ansat ved postvæsnet i St. Heddinge i mere end 45 år, og boede i Vestergade 25 i de fleste af dem. Han var en kendt og populær person i byen, og jeg er i færd med at samle sammen til en lille krønike om mit sommerliv hos familien.

Hvis nogen kan bridrage med oplysninger om nogle af disse personer, ville jeg være meget taknemmelig.
Med venlig hilsen,
Kurt Christiansen,