Glædelig jul og godt nytår til alle

Med disse julekort sender vi alle en hilsen om en glædelig jul - og med et ønske om et godt nytår.

Bemærk at arkivet i Store Heddinge er lukket mandag den 29. december. I Vallø er arkivet lukket tirsdag den 30. december.

Årets julegaveide

"Stevns før og nu 2008" bind 10 udkommer d. 19. november.

Bogens indhold er igen i år en række spændende artikler og billeder:

Godset Louisenborg, Strandinger og forlis, Hvad en aflevering gemte, Himlingøje dymastiet, Erindringer fra Lille Heddinge, Tørfo ved Store- Heddinge, Råbyhuset, Hellested Forsamlingshus, Heste i menneskets tjeneste, Lilledal.

"Stevns før og nu" kan købes hos boghandlere i St. Heddinge og Hårlev, Brugserne, Spar i Lyderslev og Hjemmekøbmanden i Rødvig samt på Stevns Lokalhistoriske Arkiv.

"Kongeriget Stevns"

I "Dagbladet" kunne man i februar 1980 læse om:

Rejsebogsforfatteren, journalisten, tegneren, og kosmopolitten Hakon Mielche (21/10 1904 – 22/10 1979) boede gennem mange år i Rødvig i kortere eller længere perioder. Han havde også en bolig i Schweiz.

Selv om han drog ud i den store verden på nye opdagelser, havde han erklæret Stevns sin kærlighed, og vendte altid tilbage.

I Rødvig satte Hakon Mielche sig varige minder gennem festlige tegninger på bl.a. Vodbinderiet og Havnekontoret, som endnu kan ses på disse bygninger. En gård på Rødvigvej fik en festlig gavl ud mod vejen, der viste lidt om gårdens dyrehold.

Turen kom også til Store Heddinge, og i det daværende Stevns Bryggeris vindue i Algade havde han foreviget ”Kongeriget Stevns”, med alt hvad det rummer af symboler, og på den anden side Stevnsåen og Tryggevælde Å, har man Kongeriget Danmark.

Alt sammen festligt og fornøjeligt, selv om vi vel på Stevns lever i et interregnum – det latinske ord for en tid uden konge. For i rækken af klintekonger er der blevet et hul.

Stevns Turistforening kårede engang en Klintekonge hvert år, men i de seneste år har det knebet med at samle tinget til kongehyldning, og den senest valget Klintekonge fhv. Forstander Helge Markvardsen er om ikke draget i landflygtighed, så dog flyttet til Fyn. Og her har Klintekongen ikke et ord, at skulle have sagt.

En del kan sikkert huske ”maleriet” fra bybilledet. Det var meget farvestrålende. Desværre kan det ikke gengives i farver, da man meget sjældent brugte farvebilleder i aviserne dengang, så her kan det kun fremstå i grå toner. Hvor ”maleriet” befinder sig i dag ved vi ikke på Lokalarkivet.

Når der var plads, brugte han det daværende Rødvig Stenindustri som ”atelier” til sine arbejder. Figurerne der sidder på bygningerne i Rødvig er udskåret i ca. 1 cm. tykke fiberplader.

På billedet ser du Hakon Mielche som bl.a. deltog i Galathea 2 ekspeditionen fra 1950-52.
Han ses her til højre sammen med Kommandør Svend Greve og ekspeditionsleder dr. Anton Bruun.”

Se hvilke bøger du kan låne på Stevns Bibliotekerne af Hakon Mielche

Landsbyer på Stevns

I forbindelse med Arkivernes Dag, dykkede vi ned i SLA's billedsamling for at se hvad vi kunne finde af motiver fra gamle dage om landsbyerne på Stevns.

Arkivets samling af billeder er på ca. 30.000 hvoraf omkring 25.000 er indskannet.

På Store Heddinge Bibliotek er der i øjeblikket ophængt en del landsbybilleder. Men du kan se mange flere på arkivet i Nørregade.

Støberiarbejdere på Bjælkerup Jernstøberi

Vi prøver lykken endnu engang. Indtil videre er vi jo blevet hjulpet hver gang af jer, som besøger stevnsbloggen. Tak for det.

Men er der nogen som kender disse personer på billedet? Billedet er taget omkring 1920 uden for Bjælkerup Jernstøberi.

Prins Carls Skole i St. Torøje

Den ældste landsbyskole siges at ligge på Stevns – nærmere betegnet i Store Torøje (i dag Fakse Kommune)

Bygningen blev grundlagt i 1719 af prins Carl, søn af kong Christian den 5. og dronning Charlotte Amalie. Prins Carl ejede bl.a. godset Vemmetofte.

Bøndernes vilkår lå prinsen meget på sinde, og prins Carl hjalp gerne sine bønder og var med sit pietistiske livssyn også meget interesseret i at fremme undervisningen blandt bønderne. Han opførte derfor en række skoler på godserne Vemmetofte, Højstrup og Jægerspris. Af disse tidlige skoler er i dag kun Prins Carls Skole i Store Torøje ved Vemmetofte bevaret.

Bygningen rummede både skolestue og bolig for læreren og hans familie. Skolen fungerede som skole indtil 1910.

I 1916 blev skolen restaureret med midler fra Vemmetofte Kloster og indrettet til skolemuseum.
Men måske er skolen i St. Torøje ikke den ældste landbyskole i Danmark. Nationalmuseet foretog for nogle år siden en undersøgelse, som har vist, at denne "titel" nok må tillægges Rasmus Svendsens Skole i Fakse.

Find mange flere spændende oplysninger om landsbyskolen og prins Carl på denne hjemmeside.

eller lån:
Østsjælland : et gammelt folk møder en ny tid : med personalhistoriske oplysninger
bidrag til værket leveres af en kreds af stedlige medarbejdere/Anders Kirkeskov
Kirkeskov, 1968. - 840 sider: ill.
på Stevns Bibliotekerne.

”Piséhuset”- ”Lerhuset” – ”Fattighuset”

På lokalhistorisk arkiv finder vi mange pudsige betegnelser og navne fra en svunden tid. Det kan være på huse, steder eller personer. Ovennævnte var betegnelsen for et hus der lå på Tornebjergvej 11 i Havnelev.


Det var et fattighus bygget af sognerådet en gang i 1860érne. Havnelev havde 3 af slagsen. Folketællingen fra 1860 fortæller, at der boede 12 voksne personer, fordelt på flere familier i det 70 km2 store hus.

At huset også blev kaldt pise´huset skyldtes, at ca. halvdelen var et ”Pisé Hus” en byggemetode som kom til Danmark omkring år 1800 fra Frankrig, men aldrig med større udbredelse.

Byggemåden bestod i, at man mellem 2 forskallinger stampede ler i 70 – 100 cm tykkelse, og kalkede det. Blev det holdt ved lige, kunne det stå i mange år. Metoden er dog dukket op i materialefattige tider, også efter 2. verdenskrig under navnet geobeton. Huset blev revet ned i 1988. I Gavnø var der også et Pisé Hus.

Kilden til denne lille historie er Viggo Buch, Havnelev, som var en af medstifterne af SLA.

Beretningen er fra 1988, og da mente han, at der kun var eet Pisé Hus tilbage på Stevns.

Det blev også kaldt ”Det gule hus” og skal/skulle ligge mellem Kirkeskov og Kongeskov.

Vi efterlyser oplysninger til dette billede

Vi savner oplysninger om dette billede af kongefamilen, og håber der er en der kan hjælpe os.

Er det overhovedet fra Stevns, og i givet fald hvilken begivenhed har fundet sted, hvor og hvornår ?

Højeruplund ? Rødvig med pavillionen i baggrunden ?

Vi mener billedet må være fra omkring midten af 60’erne. Har du oplysninger vi kan bruge, skriv det her på bloggen, så også andre kan få glæde af det.

Det er blevet høsttid

I dag kan en mark ved hjælp af diverse maskiner høstes, bundtes og køres i hus på en dag. Sådan forholdt det sig ikke just i begyndelsen af forrige århundrede. Høsten var et meget fysisk og slidsomt arbejde som involverede mange mennesker


Tærskemaskinen var dog allerede opfundet, men var for dyr for mindre brug under 12 ha. Men ved at gå sammen og danne såkaldte tærskeselskaber fik disse brug også del i tidens nye teknologi og arbejdet med høsten blev noget lettere.

Tærskemaskinen var en dampmaskine – også kaldet en lokomobile monteret på 4 hjul. Der fandtes selvkørende lokomobiler, men de almindeligste var hestetrukne – så et vådt og fedtet efterår var ikke helt uproblematisk.

Det var ikke en helt enkelt ting at betjene. Det tog mellem en og to timer at få damptryk ved opfyring. Vandforbruget var også af en vist omfang, og dertil kom en flittig smøring.

Fyrbøderen var en vigtig person. Han mødte ind ved 5-tiden for at fyre op under kedlen, så alt var klart til at div. medhjælpere mødte ind. Alt i alt skulle lodsejeren skaffe 11-12 mand, ofte naboer der så hjalp hverandre de næste dage, mens maskinen var i nabolaget.

Husmoderen fik også en travl dag med alle disse mennesker på kost. Kl.7 var der kaffe til hele selskabet – ved 9-tiden fik de frokost. ”Smøretid” for både maskiner og folk var kl. 10.30. Middag var kl. 12 med 2 varme retter – kl. 14 var det ”smøretid” igen og endelig ved 16-tiden blev der sluttet af med kaffe og hjemmebag.



Du kan læse meget mere om Tærskeselskaber på Stevns og et stemningsbillede af en damptærskning i 1935 i: Stevns før og nu, bd. 3 side 67.

At finde en P-plads anno 1907

Vore dages velkendte problemer med at finde en egnet p-plads er ud fra dette herlige billede ikke bare forbeholdt nutiden.

Stedet er Grønvolds Gård i Store Heddinge - der hvor "Kop og Kande" og "Super Spar" har til huse i dag - og anledningen menes at være en valgdag.

Det har virkelig krævet en vis organisation at placere de mange hestevogne på rad og række. Så må man bare håbe, at ejeren til en af vognene midt i rækken ikke fik en pludselig lyst til at tage hjem!

Og vi kan være glade for, at det ikke er sådan man parkerer i dag.

Stevnsfortet åbner 1. juli

Nu er det snart ganske vist. Stevnsfortet åbner for offentligheden som koldkrigsmuseum den 1. juli.

I dag hvor angsten for en altødelæggende atomkrig mellem øst og vest under den kolde krig er afløst af frygten for vilkårlig terror, kan det være svært at forstå betydningen og vigtigheden af Stevnsfortet og dets tidligere funktioner.

Men de af os der enten var børn eller voksne under den kolde krig husker alt for godt, hvordan verden holdt vejret i angst under f.eks. Cubakrisen i 1962.

Det blev det tidspunkt, hvor jeg som lille pige for første gang rigtig forstod, at verden ikke var et sikkert sted at leve. Jeg husker især stemningen på min skole – en usædvanlig fortættet stilhed på gangene og i klasseværelset, hvor lærerne var underlige og mærkeligt fraværende i deres måde at undervise os på. Også i mit hjem kunne det mærkes. Mine forældre var helt klart bange.

Tydeligt står også de mange angstprovokerende artikler i avisen, som jeg lige var begyndt selv at læse på det tidspunkt. Side op og side ned om hvordan man skulle forholde sig, hvis der skulle falde en atombombe.

Det gik hen og blev til lang tids natlige mareridt om krig og ødelæggelser.

Så Stevnsfortet som et koldkrigsmuseum har så sandelig sin berettigelse – og jeg ser frem til et besøg.

Lån bøger om Stevnsfortet:
Stevnsfort som arbejdsplads af Henny Tønner Pedersen

Erindringer fra min tjeneste på Stevnsfortet af Frede Aagren i Stevns før og nu, bd. 3

Links:
Østsjællands Museum
Her finder du lidt om fortet, link til artikel i Dagbladet og indslag i DR

Stevnsfortets egen hjemmeside

Stevnsfortet - Danmarks sidste fort
En bog om fortet i pdf-format

Stevnsfortet, kalk og koldkrig

Udstilling på Store Heddinge Bibliotek om Rødvig Havn

I forbindelse med "Store Heddinge by Night" onsdag den 4/6 udstiller lokalarkivet billeder af Rødvig Havn gennem tiden på biblioteket. Der fremvises også en gammel film fra indvielsen af fiskerihavnen i 1943 (filmen kan også ses her på siden). Vi vil på denne dag være til stede på biblioteket fra kl. 14 - 22, og svarer naturligvis gerne på spørgsmål fra alle.

Billederne vil kunne ses på biblioteket i hele juni måned.

Hent Rødvig Havn (privathavn) i høj opløsning

Den første skibsbro i Rødvig

Den første skibsbro blev anlagt ved Rødvig skanse af kammerherre P.B. Scavenius i 1843. Hermed var begyndelsen gjort til havneanlægget i Rødvig, og samtidig sattes en udvikling i gang, der er fortsat helt op til vor tid.

Hent tegning af skibsbro fra ca. 1850 i stort størrelse

Lang venten på ny fiskerihavn

I 1918 blev det besluttet at arbejde på udbygning af en ny fiskerihavn. Det skulle vise sig at blive en lang og besværlig sag, der først fandt sted 25 år senere. Der var flere årsager til forsinkelsen - bl.a. 1. verdenskrig - dårlige tider for fiskeriet - og det var svært at skaffe de nødvendige midler.

Først i 1939 blev der pustet nyt liv i havnesagen, og de fornødne midler blev samlet ind. Den 27. maj 1943 var målet nået. Fiskerihavnen kunne indvies, og en "menneskealders" kamp for den nye havn var slut.

Du kan læse meget mere om Rødvig Havn i "Stevns før og nu":

bind IV side 59 - 82
bind V side 23 - 39
bind VI side 67 - 83
og bind VII side 139 - 160

Alle bøgerne udgives af Stevns Lokalhistoriske Arkiv. Bøgerne kan også lånes på biblioteket.


Hent billede af coastere i stor opløsning
Hent Rødvig Havn 1914 i stor opløsning

Film fra indvielsen af fiskerihavnen den 27. maj 1943

Indvielsesdagen blev en festdag med fremmøde af den daværende kronprins Frederik. Han blev ledsaget af amtmand Toft - og kroejer Christiansen bød velkommen. Ministeren for offentlig arbejder Gunnar Larsen, bragte regeringens lykønskninger.

Klik på billedet og se filmen:

Kvindevalgretten – jubilæumsår

I år er det 100 år siden, kvinder fik kommunal valgret i Danmark.

Valgloven, der gav kvinder adgang til at deltage i lokalvalg, blev vedtaget den 20. april 1908. Året efter blev 127 kvinder stemt ind ved valget den 12. marts. De første kvinder fik tilsammen lidt over 1 % af pladserne. Flest i hovedstaden, hvor 10 kvinder tegnede sig for hele 17,5 %, mens samtlige jyske sognekommuner med 23 kvinder nåede op på 0,5 %.

Se også bibliotekets tema om kvindevalgretten.

Bolette Strømsholt - den første kvindelige kommunalpolitiker på Stevns

Der blev ikke valgt nogen kvinder ind i byrådet på Stevns i 1909. Men ved det efterfølgende valg i 1913 blev Bolette Strømsholt valgt ind i Store Heddinge Byråd - for Socialdemokratiet.

Bolette Strømsholt er ifølge de fleste kilder den første kvinde som blev valgt ind i Store Heddinge Byråd for Socialdemokratiet i 1913.

I 1921 blev hun opstillet som nr. 1 på Socialdemokratiets liste. Bolette Strømsholt var i den sidste valgperiode formand for aldersrenteudvalget og medvirkende til, at der blev opført et kommunalt alderdomshjem. Hun var desuden mangeårigt medlem af værgerådet. Ved hendes død i 1924 blev hun især fremhævet for sin store sociale forståelse.

Ifølge Statistiske Meddelelser 1913 blev der kun valgt en kvinde i Store Heddinge, nemlig på Kommunallisten, men ifølge Østsjællands Folkeblad 1924 blev Bolette Strømsholt valgt allerede i 1913 og var det første kvindelige medlem af Store Heddinge byråd.
(Kilde: Kvinfo)

Petra Jensen

Petra Jensen (født Koefoed) 1868 – 1961. Kommunalpolitiker. Gift med læge Jens Jensen – bosat i Store Heddinge – 8 børn.

Petra Jensen blev også medlem af Store Heddinge byråd i 1913, men fremstår altså ikke som det første kvindelige medlem af byrådet.

Petra Jensen sad i byrådet for Venstre i 2 perioder: 1913 – 1921 og igen 1928 – 1929. Hun var desuden medlem af bestyrelsen for de lokale afdelinger af Valgretsforeningen, Sønderjysk Forening og Danske Kvinders Forsvarsforening 1910 – 1913.
(Kilde: Kvinfo)

Ida Poulsen

Ida Poulsen. Kommunal-politiker. Gift med garver Poulsen.

Ida Poulsen blev ind-suppleret i Store Heddinge byråd i 1924 ved Bolette Strømholts død. Hun var medlem af byrådet fra den 1.11.1924 – 31.3.1925 for Socialdemokratiet.

Ida Poulsen var bosat i Richtersgade i Store Heddinge.
(Kilde: Kvinfo)

Et spring på 21 år

Flora Munck Andersen

Så går der rigtig mange år – hele 21 år - før der igen bliver valgt en kvinde ind i byrådet.

Det blev Flora Munck Andersen 1889 - ? Kommunalpolitiker, aktiv i kvindebevægelsen. Gift med postmester A.K. Andersen. 2 børn.

Flora Munck Andersen var medlem af Store Heddinge byråd 1946 – 1950, valgt på Borgerlig Fællesliste. Selv tilhørte hun Det radikale Venstre. Hun var formand for sygehusudvalget og Danmarks første kvindelige vicegiftefoged.

Flora Munck Andersen var i en periode formand for Danske Kvinders Beredskab. Hun var endvidere aktiv i Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed, hvor hun var formand for Store Heddinge kredsen og distriktsformand for Sjællands 2. distrikt fra omkring 1949 – 1951.
(Kilde: Kvinfo)

Her følger en lille pudsighed i form af et avisudklip - som nok må siges at være temmelig sigende for tiden: I udklippet stod der bl.a.:

"I 1946 blev fru Munck Andersen medlem af Storeheddinge Byråd som radikalt medlem på borgerlisten..... I sin byraadstid var fruen formand for sygehuset og i denne egenskab med til at planlægge ombygninger."Hun blev også valgt som vicegiftefoged, og herom skrives: "... og netop fordi det er meget sjældent, der til denne post vælges en kvinde, satte jeg stor pris paa, at jeg efter min udtræden af byraadet fik lov til at bevare denne gerning. Det, at man i Storeheddinge valgte en kvinde til vicegiftefoged, vakte en vis opsigt ... en svensk avis skrev endog i sin begejstring, at jeg var den eneste vicegiftefoged i Norden ... avisen glemte det lille ord KVINDELIGE!"

Men hvordan ser det så ud i dag? Tja, der er stadig ikke en ligelig fordeling af kønnene i byrådet i Stevns Kommune – eller i resten af landet for den sags skyld. På Stevns er i dag 8 ud af 27 medlemmer af byrådet kvinder.

Vi har dog haft en kvindelig borgmester – nemlig Gina Øbakke fra Socialdemokratiet – som besad posten fra 1990 – 2002.

Flere efterlysninger: Algade 34

Efter det hurtige svar på beliggenheden af Jens Peters hus i Lund, håber vi igen på hjælp fra jer derude på nettet.

Billedudsnittet her er fra Algade 34 og viser P. Svendsens Detail- og Marschandiserforretning. Læg mærke til alle detaljerne på billedet. Et dejligt miljøbillede fra Algade - men hvornår?

Personerne på billedet fra venstre: tømrer Jens Pedersen, P. Svendsen (i døren), fiskerne fra Højerup far og søn (Larsen), murer Laurits Krause og havemanden på Gjorslev Hans Christensen.

Hent billedet i fuld størrelse

Flere efterlysninger: Algade 36

Dette udsnit af et større billede viser Algade 36. Brændevinsbrænder Peder Svendsen (der byggede den ejendom som Store Heddinge Bibliotek er i nu) solgte nabojord fra til skræddermester J. B. Steinmetz, som byggede Algade 36 i 1830.

Skræddermester P. Holm købte så ejendommen ca. 1886. Han kom fra Rønne. Billedet er nok taget omkring 1910 – 1920?.

Er der nogen, som kan hjælpe med et mere præcist årstal og evt. navne på personerne i døren.

Hent billedet i fuld størrelse

Kan du hjælpe os?

Da vi skulle finde billeder frem til Chr. Nissens rapport om de "50 huse i Lund", stødte vi også på dette dejlige luftbillede af Jens Peters hus i Lund.

Problemet er bare, at vi ikke har andre oplysninger om billedet. Huset er heller ikke med i Nissens rapport.

Kan du måske hjælpe os med oplysninger om, hvor præcist huset ligger - hvor gammelt det er - og hvem der har boet i huset gennem tiden?

Se eller hent Jens Peters hus i stor opløsning

Tak for de fine kommentarer

Vi siger tusind tak for de mange fine tilbagemeldinger her i "stevnsbloggens" første officielle uge. Det lover godt for fremtiden - og glæder hele holdet bag bloggen.

Mennesker og huse i Lund

Kender du rapporten: 50 huse i Lund ? (Hent som pdf-fil)

Den er udarbejdet af Christian Nissen, som også har fotograferet husene i 1970'erne. I 2004 blev husene så atter gennemfotograferet - denne gang af Hanne Sophia Nissen.

Hent "Hjørnet" i stort format....... Hent "Brugsen" i stort format
Rapporten rummer ikke bare billeder fra Lund. Der er også herlige beskrivelser af de mennesker, som har boet i husene gennem tiden. Som det bl.a. hedder i forordet til rapporten: "Lund har altid været noget for sig selv og dens beboere lidt af nogle særlige. I gamle dage sagde man oppe i landet, altså fra Lyderslev og indad, at man skulle vare sig for at tage til Lund, hvis man var alene."
Du finder også beskrivelser af hvordan nogle af husene har forandret sig med til- og ombygninger - og sidst, men ikke mindst lidt om familien Nissens historie i landsbyen.

Hent "Skomagerens hus" ------------- Hent "Hagbards hus"

Også vand i gaderne i 1935

Det er bestemt ikke et nyt fænomen med oversvømmelser i gader og stræder - global opvarmning eller ej. Her boltrer børn sig med stor iver i en stor oversvømmelse af Algade i 1935.

Hent billedet i stor opløsning her

Bannerbilledet på vores blog

Dette herlige billede af de 3 små piger på torvet i Store Heddinge kunne jeg ikke stå for. Og derfor blev det valgt til bannerbillede. Det er taget omkring det forrige århundrede skifte. Og som det tydeligt fremgår er alle bygninger og omgivelser fuldt genkendelige. Men der er en egen stemning i billedet – det oser af den tid, der er gået siden hen. Du kan selv downloade billedet til eget brug.

Velkommen til stevnsbloggen

Denne blog vil først og fremmest handle om Stevns lokalhistorie i bred forstand. Lokalhistorie er altid et stort hit på biblioteket.

I forbindelse med 80 års dagen for det store skred på Stevns Klint var undertegnede på besøg på arkivet for at lede efter billeder fra dagen. Og hold da op – det var som at slippe et barn løs i en slikbutik med frit valg på alle hylder. Det er jo den rene guldgrube af fantastiske billeder fra Stevns gennem tiden. Jeg blev vildt begejstret.

Alle billederne er digitaliserede, men arkivet har desværre endnu ikke deres egen hjemmeside. Så var det, at ideen om en blog opstod. I mangel af bedre kan den bruges til at formidle billeder og historier til jer derude i cyberspace. Derfor har vi - Stevns Bibliotekerne indgået et samarbejde med Stevns Lokalhistoriske Arkiv – forhåbentlig til glæde for alle stevnsboere og andre interesserede.

Her vil du kunne downloade de mange billeder i en høj kvalitet – du vil kunne kommentere de forskellige indlæg – og spørge løs om hvad som helst. Du vil naturligvis også kunne bidrage med dine egne billeder, hvis du ligger inde med sådanne.

Jamen, hva' så med Vallø Lokalhistoriske Arkiv? Er de ikke med i bloggen? Nej, ikke på nuværende tidspunkt. Men det er naturligvis planen, at de også - inden for kort tid - skal deltage i bloggen.